Krea

Hjemmespejd - Opgave 88 - Sankt Hans Heks

Indsendt af julie , man. 22/06/2020 - 16:01

Sankt Hans Heks

Du skal lave en heks du enten kan pynte op med eller sætte på bålet Sankt Hans aften.

Brug et par pinde og en gammel trøje og et stykke stof. Lav f.eks. hovedet af en gammel strømpe eller et pudebetræk og tegn ansigt med en tusch.

Vi vil se et foto af din heks.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Disclamer: Vi brænder ikke den lille heks af her på billedet - men det var lige det eneste foto af en heks som hjemmespejd-teamet havde adgang til :-)

Hjemmespejd - Opgave 80 - Vejrstation

Indsendt af julie , tir. 26/05/2020 - 21:38

Vejrstation

Du skal lave din helt egen vejrstation. En vejrstation er et værktøj eller en samling af dimser der kan måle forskellige ting og fortælle hvordan vejret er.

ET forslag til en vejrstation (lidt fjollet men ret sjovt forslag) er en vejrsten. Om du laver en vejrsten eller noget helt andet bestemmer du.

HVIS du vil lave en vejrsten skal du bruge: 1 stor sten, maling eller Posca tuscher og klar lak. Vælger du en STOR sten så er vejret bedre :-)

Vi vil se et foto af din vejrstation.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Use Colorbox

Hjemmespejd - Opgave 79 - Mælke-plastik

Indsendt af julie , man. 25/05/2020 - 21:03

Mælke-plastik

Vidste du at man kan lave en slags plastik af mælk? Det er et lille køkkenbords-kemi-forsøg og det er ret sjovt....

Opgaven bringes i samarbejde med BUCHI. Den originale opgave tekst kan I se på det første billede. Næste billede er Mikrospejder Ellen og Minispejder Jeppes forsøg på plastik. De har limet en magnet bagpå og bruger det som magneter på køleskabet. Opgave teksten her er blot en oversættelse.

Udstyr og ingredienser:

MÆLK
Hvid/klar eddike
Mikroovn
Si/sigte/dørslag
Kaffefilter (kan udelades)
Frugtfarve (kan udelades)
Køkkenrulle (kan udelades)
Lille skål (kan udelades)
Ske/lille piskeris
Akryl maling (hvis du vil male din plastik når den er klar)

Metode:

1. Varm 2,5 dl mælk i mikro ovnen i 2 minutter (i en skål der kan tåle mikro ovn)
2. Tilsæt 4 teskefulde eddike
3. Bland det rundt i 1 minut (brug en ske eller et piskeris). Blandingen bliver nu lidt klumpet
4. Brug en si til at skille klumperne fra det flydende. Væsken kan hældes ud, den skal ikke bruges. MEN du kan også hælden den igennem et kaffefilter for at få de helt små klumper med også
5. Put 1-2 dråber frugtfarve i en lille skål
6. Put klumperne ned i skålen til farven og bland det godt sammen
7. Læg den farvede masse til tørre på et stykke køkkenrulle. Klem massen godt i køkkenrullen, så mere væske bliver fjernet. Jo mere du ælter jo bedre
8. Form en figur af din plastik
9. Læg din figur til tørre til dagen efter. Det kan godt tage et par dage før den er helt tør - vend den om en gang i mellem

Vi vil se din plastik figur!

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Use Colorbox

Hjemmespejd - Opgave 75 - Fortorvskunst

Indsendt af julie , ons. 13/05/2020 - 22:08

Fortorvskunst

Nu skal du være kreativ i faste rammer. Du skal lave mindst 1 stykke fortorvskunst. Det skal være grafiskt, stramt og fuld af farver. Det skal gøre de fodgængere der træder på det glade.

Du skal bruge malertape og kridt i fine farver.

Tape en masse strimler tape på en flise - på kryds og tværs. Farv så hvert felt der opstår i en fin farve. Fortsæt til dit billede er færdigt.

Tak til minispejder, Olivia og hendes billedkunstlærer i skolen for opgaven.

Vi vil se et foto af din fortorvskunst.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Use Colorbox

Hjemmespejd - Opgave 71 - Genbrugskunst

Indsendt af julie , ons. 06/05/2020 - 14:32

Genbrugskunst

Det her er en kreativ male/tegne opgave. MEN du må ikke bruge papir eller malerlærred. Istedet skal du finde noget der skal smides ud og male på det. Det KAN være en tom vin-flaske, et glas med skår i, et tomt syltetøjsglas, et fad der ikke længere bruges i jeres køkken, en tromle fra ledninger, en æske fra sko….hvad som helst!

Du bestemmer hvad du maler og/eller tegner med. Akrylmaling er sjovt men det er gode sprit tuscher også.

Du bestemmer også selv om du vil beholde dit kunstværk eller forære det væk - måske til en du savner...

Vi vil se et foto af dit kunstværk.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Use Colorbox

Hjemmespejd - Opgave 59 - Kryds og bolle

Indsendt af julie , tir. 21/04/2020 - 12:47

Kryds og bolle

Du skal lave et kryds og bolle spil. Du kan lave et i natur-materialer, et udendørs spil eller et indendørsspil.

Hvis du laver et udendørsspil, så prøv at sætte det på hjørnet af din vej, eller et sted på en sti hvor der kommer mange mennesker forbi.

Det spil der er billede af her er lavet af en juniorspejder, Trine. Det er FINT. Du bestemmer selv om du laver klassik kryds og bolle eller med motiver ligesom Trine.

Vi vil se et foto af dit spil.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 54 - Fødselsdag og flag

Indsendt af julie , ons. 15/04/2020 - 14:18

Fødselsdag og flag

Opgaven er skrevet i anledning af Dronning Margrethes 80 års fødselsdag.

Du skal lave minst 1 flag og pynte med det. Det er ikke helt ligemeget hvordan et rødt og hvidt flag ser ud for at det er Dannebrog. Læs HER om størrelsen på de røde og hvide felter.

Vi vil se et billede af dit/dine flag.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 53 - Kæmpe dyr

Indsendt af julie , søn. 12/04/2020 - 17:17

Kæmpe dyr

Du skal tegne/bygge/modelere/lave et kæmpe dyr. Så ikke noget med at tegne på et almindeligt stykke papir. Måske har du en stor tavle der kan tegnes på? Eller hvad med kridt på fliser eller asfalt? Eller har du måske noget meget stor papir?

Du bestemmer selv hvilket dyr du tegner - men det skal være stort!

Vi vil se et foto af dit dyr.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 47 - Red et æg

Indsendt af julie , tor. 09/04/2020 - 20:36

Red et æg

Nu skal du prøve en meget klassisk spejder-opgave. Du skal redde et æg!

Find et æg i køleskabet - du må ikke koge det - og byg en rednings-dims til ægget. Du må bruge alle materialer du kan komme i tanke om. Når din rednings-dims er bygget færdig så skal du tabe ægget fra over dit hoved og ned på hårdt underlag - f.eks. fliser. Redder du ægget?

Vi vil se foto af din rednings-dims og se ægget efter forsøget - helt eller ej.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 45 - Regnbue

Indsendt af julie , tir. 07/04/2020 - 18:15

Lav en regnbue

Regnbuer er blevet et tegn på at "alt bliver godt igen". Du skal lave mindst 1 regnbue - og placere den et sted hvor den pynter og hvor andre ser den. Måske i et vindue? Måske skal den hænge på et træ i en forhave? Måske maler du regnbuen på en sten og lægger den et sted i byen?

Du bestemmer.

Billedet viser en pind der er snittet fint og regnbuer lavet i perler. Det er samlet til en uro der hænger ved en indgang til et hus (et hus i Randers hvor der bor en håndfuld hjemmespejdere...).

Vi vil se et billede af din regnbue og høre hvor den pynter.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags