Krea

Hjemmespejd - Opgave 26 - Tegning

Indsendt af julie , ons. 25/03/2020 - 17:12

Hjemmespejd tegning

DDS Stenlænderne har en mega dygtig tegner der i virkeligt mange år har illustreret gruppens liv i tegninger til gruppens blad. Faktisk har han gjort det i så mange år at Spejdermuseet Spejderstaven har lavet en udstilling om hans tegninger! Nu har han også tegnet Hjemmespejd.

Din opgave er at få printet tegningen og farvelægge den.

Vi vil se et foto af tegningen når den er færdig.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Hvis du vil printe den som PDF så ligger den under fanebladet Materialer.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 19 - Papirfly

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 20:07
Fly

Papirfly

Det er blevet tid til PAPIRFLY! Vejret er super godt - solen skinner og det blæser næsten ikke, så UD i haven med papirfly!

Du bestemmer selv hvilken model du folder - der er MANGE, bare spørg internettet hvis du ikke lige kan huske en.

Hvis du vil UDFORDRE dig selv så fold den fra So Ein Dings film som vi har linket til her.

I linket er der også beskrivelse på et helt alm. standard fly.

Vi vil se et billede af DIT BEDSTE fly. Det kræver nok et par forsøg før du har et som du syntes er rigtigt godt.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

 

Tags

Fly

Hjemmespejd - Opgave 14 - Skriv dit navn

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 19:44
Navn

Skriv dit navn med forskellige materialer.

Kig i dit legetøj, eller i haven/naturen og find ting du kan bruge til at skrive dit navn med. Alle materialer gælder. Brug din fantasi.
For øget sværhed i opgave stil krav til materialerne.
F.eks. et B må kun skrives med et materiale der begynder med B (Bøgeblade, berberis-grene, Barbiedukker, Biler osv).
Hvis du har et kort navn, så tag evt. efternavn med.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Navn

Hjemmespejd - Opgave 12 - Trylle

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 19:31

Trylle
Til denne opgave skal du bruge et spil kort.

Lær et kort-trylle-trick. Og vis det til mindst 1 du bor sammen med. Du kan f.eks. vælge at se den film vi linker til her, eller selv søge på trylle-film.
Vi har valgt denne film fordi Anders laver gode forklaringer og tricket ikke er såååå svært når man lige får det lært :-)

God fornøjelse!

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 9 - Spejderliljen

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 19:15
Liljen

Spejderliljen

Lav spejderliljen i et materiale du selv vælger. Den der er billede af her har Olivia (mini) lavet i perler. Men du kan jo vælge trylledej, moddelervoks, vådt toiletpapir, tygget tyggegummi, sand, mudder eller hvad du lige har lyst til. DU bestemmer selv om du vælger liljen fra dit korps eller verdensspejder-liljen.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Liljen

Hjemmespejd - Opgave 8 - Teater

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 18:33
Teater

Teater

I dag (eller en anden dag - det bestemmer du) skal du lave teater eller dukketeater! Du bestemmer selv hvordan DIT teater ser ud: Måske er det bygget i LEGO? Måske i en papkasse? Måske ud af stole og tæpper? Eller måske noget helt andet?

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Hvis du skal bruge mere inspiration så se denne film (Kræver FB login):

https://www.facebook.com/LEGODenmark/videos/3335150929834628/

Tags

Teater

Hjemmespejd - Opgave 5 - Et brev

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 18:11
Tegning

Et brev

Vores regering siger: "VI skal stå sammen ved at holde afstand" - men hvad betyder det?

Det betyder f.eks. at du kan skrive et brev eller tegne en tegning til en du holder af men ikke kan/må se lige nu.

DU bestemmer selv om du tegner eller skriver eller begge dele. Dit brev/din tegning kan enten sendes med posten eller du kan få taget et billede af brevet/tegningen og sende det elektronisk. Eller måske tager du telefonen og ringer?

Fortæl din mærkeadministrator hvem du har skrevet/tegnet/ringet til eller skriv det i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Tegning